Lugekonesnak om timian.

"Skade, at den hedder en indenlandsk urt! Var den kommet fra Indien, da skulle man visselig regne den blandt de bedste krydderier".

Citat fra ’Dansk Oeconomisk Urte-Bog’ fra 1761.

I Brask Thomsen & Niels J. Sennels ’Krydderurter, deres Dyrkning og Anvendelse’ 3. udgave fra 1954 hedder det:

Timian hører til »rigtige« gule ærter, benyttes i øvrigt nu både frisk, tørret og pulveriseret til al slagtemad: svinefedt, medisterpølse, spegepølse, blodpølse, finker, ragout, sammenkogte retter.

Så hvis de nævnte produkter stadig efterspørges og indtages har timian trods det er en indenlandsk urt fået en ikke uanseelig anvendelse, men vi er ikke helt sikre på, at gule ærter, blodpølse og finker hører til de mest anvendte produkter i dag.

En middelalderlig dansk kogebog har timian som ingrediens i eddikelage til kød. Så anvendelsen af timian som krydderurt er ikke af ny dato. Så skal vi også tage i betragtning, at der var en sidegevinst ved at anvende timian. Det hedder i den middelalderlige kogebog, der henviser til Henrik Harpestræng, at indgår et afkog i maden, kan man ikke skades af orme og andre giftige dyr, mens man sover på marken.

Men det er bestemt ikke den eneste sidegevinst ved anvendelse af timian. Med Henrik Smid (1546) som kilde, kan vi oplyse, at det styrker hjernen at lugte til planten og at den lægges på hovedet mod svimmelhed.

Et århundrede senere har Simon Paulli (1648) dette råd, som vi dog ikke har efterprøvet og derfor ikke ved om det virker:

Knipper af timian lægges i øl til patient med melankoli.

Det forekommer os, at Paulli er lidt rundhåndet enten med timianen eller øllet.

I et skrift fra Dansk Folkemindesamling har vi læst:

Timiansnapsen var forhen et yndet husråd »de ældre tog hver morgen en snaps af havetimian på fastende hjerte«.

Måske har det samme virkning som Paullis råd og så er det til i snapselitteratur at finde mere præcise doseringer.

Så skal vi da også lige have med, at den sengehalm, som blev leveret til Christian IV var iblandet timian som værn mod lopper.

Lugekonerne

Her et eksempel på et skilt som vi sætter op ved nogle planter. Vi kalder dem for lugekonesnak.

Det er næsten ikke til at læse skiltets tekst, derfor har vi skrevet teksten her til venstre, så kan den studeres nærmere.

Vi har godt 100 sådanne skilte, der fortæller lidt om de enkelte plantearter. Vi nøjes dog med sætte ca. 20 op ad gangen, men så skifter vi nogle ud hen over sæsonen.

Vi arbejder på at lave lugekosnak om de ca. 250 arter, vi har i bedene.



- Sidens top - Forsiden