På opslagstavlen vil vi i denne måned skrive lidt om nogle rodfrugter.


Dyrkning af rodfrugter går mange hundrede år tilbage i tiden og før dyrkningen har man samlet rødderne i naturen. Et eksempel på en gammel rodfrugt er gedeskæg. I 1600-tallet omtales den plante vi i dag kalder havrerod ikke kun som en prydplante i haver, men også som dyrket og anvendt som skorzoner. 

Den omtales også en gedeskæg med gule blomster. Det må være den vi idag kalder enggedeskæg og som er vildvoksende, hvilket den også var i 1600-tallet. I dag vi vil næppe ’nedlade’ os til at samle eller dyrke den for at anvende den som rodfrugt. Og dog vi har prøvet og den kan spise.

Andre rodfrugter som skorzoner, pastinak, persillerod og gulerod er nok mere på menukortet i dag, men de har alle en fortid, der går flere århundreder tilbage i tiden og har dengang ikke kun været madurter, men har også været anprist som godt for helbredet og anvendt som lægeurter i flere sammenhænge. 

Selvom vi i dag ikke regner dem for lægeurter, så må vi dog lægge øre og øjne til lægernes og sundhedsstyrelsens opfordringer til os om at spise flere grøntsager (madurter), da det er godt for helbredet.

Simon Paulli skrev i Flora Danica om gedeskæg i 1648:

Gedeskæg bliver ikke indført og heller ikke brugt på apotekerne, men den er store herres og fyrsters kokke ikke allene bekendt, men også såre kærkommen, fordi de af rødderne ved vintertide kan berede deres herre salat deraf.


Lugekoner optaget af deres  to vigtigste opgaver  luge og  snakke



Gedeskæg - Havrerod
Tragopogon porrifolius
- Sidens top - Forsiden